Fastelavnsboller kostede konge livet - nu spinder nordjysk bager guld på traditionen (2024)

• AaB, ungdoms- og assistenttræner ✅

• FC Midtjylland, assistenttræner✅

• Ungdomslandstræner for U16-, U18-, U19- og U20-landsholdet ✅

• USA, teknisk chef ✅

• Leicester FC, dødboldstræner ✅

• FC Augsburg, dødboldstræner ✅

• A-landsholdet, dødboldsstræner og assistenttræner ✅

Ja, Lars Knudsen, Danmarks nye midlertidige landstræner, har bestemt et anerkendelsesværdigt cv.

Og nu kan han endda tilføje "dansk landstræner", da Morten Wieghorst er sygemeldt, og han i stedet tager over midlertidigt.

Men der er trods alt stor forskel på at være teknisk træner eller ungdomstræner til at have ansvaret for de bedste spillere i landet.

Den almene fodboldfan kan have ro i maven

Jacob Larsen, akademichef i FC Midtjylland

Er fodboldfa*glig dygtig

Der er dog ingen grund til at være bekymret for, at den 47-årige træner ikke kan klare det store pres, han nu står overfor.

Det fortæller Jacob Larsen, der er akademichef i FC Midtjylland, og som har arbejdet sammen med Lars Knudsen i AaB.

- Lars er en fodboldfa*glig meget, meget dygtig træner. Udadtil er han ikke en, der har gjort en masse væsen af sig. Men i fodboldfa*glige kredse er han en, der er meget højt respekteret for sin fodboldfa*glige indsigt, og det er både taktik, teknisk og mentalt, fortæller han til TV 2 Sport, hvor han også cementerer den – måske – vigtigste ting:

- Jeg vil mene, at den almene fodboldfan godt kan have ro i maven.

Knudsen er klar til opgaven

Den beskrivelse er Jacob Larsen ikke ene om at give Lars Knudsen, den vel nok mest omtalte mand i dansk fodbold i de her dage. For selvom han ikke før har stået i spidsen for et seniorhold som cheftræner, skal han nok klare den, mener Lars Søndergaard, der har haft Lars Knudsen som kollega i både AaB og DBU.

- Han er en person, der går op i detaljen og er rigtigt dygtig fa*gligt. Jeg ser ham som en træner, der kan sin fodbold. Alle de problemstillinger, der er på seniorhold, har han mødt nu. Derfor tror jeg nok, han skal kunne klare det, fortæller Søndergaard til Ritzau.

En del af holdet siden marts

Lars Knudsen kender også udmærket DBU-systemet, da han, som tidligere beskrevet, har været ungdomslandstræner. Senest har han også stiftet bekendtskab i rollen som dødboldsspecialist på A-landsholdet, hvilket bragte ham med til EM i Tyskland.

Nu får han en helt anden rolle, hvor han sammen med Daniel Agger skal have hovedansvaret for træningerne. Det sker, når A-landsholdet møder ind i næste uge, hvor to kampe mod Schweiz og Serbien venter.

En opgave, hvor den midlertidige landstræner formentlig vil overraske mange, mener hans tidligere kollega Jacob Larsen.

- Til træning er han ekstrem præcis på, hvad han forventer af sine spillere. Når man taler med nogle af de spillere, han har haft, taler de altid om ham med stor respekt, fordi han kan udvikle på den enkelte spiller, og han ved præcis, hvad han vil med sit hold, beroliger den nuværende akademichef i FC Midtjylland.

Mange veje bliver midlertidigt lukket i perioden 28. august til 1. september, når VM i landevejscykling for amatører, Gran Fondo løber af stablen.

3.000 deltagere fra over 70 lande har gennem de seneste 11 måneder kvalificeret sig via Den Internationale Cykelunions (UCI) kvalifikationsløb. Udover de 3.000 deltagere, forventer Aalborg Kommune også op mod 10.000 tilskuere.

Og det kommer til at skabe en del trafikale ændringer, for at få cykelløbet til at fungere.

Selvom løbet først begynder torsdag 29. august, vil man allerede fra 28. august afspærre Under Lien, for at lave et målområde. Herunder kan du se hvilke adresser der bliver påvirket de forskellige dage.

Siden 2008 har man på Læsø arbejdet for at redde øens århundrede år gamle tangtagshuse.

Og med 70 millioner kroner fra diverse fonde er man lykkedes med at redde og renovere mellem to og tre tangtaghsuse om året, så der nu står over 20 tangtagshuse i fremragende stand.

Siden 2020 har man ønsket at få husene på UNESCO's Verdensarvsliste.

- Det er jo Læsøs historie, vi gerne vil fortælle. Og man får en bedre fortælling, hvis man er på listen, fortæller medlem af Kommunalbestyrelsen på Læsø, Jess Jessen-Klixbüll.

Dét at komme på Verdensarvslisten gør jo, at der kommer flere turister til

Jess Jessen-Klixbüll, medlem af Kommunalbestyrelsen på Læsø

Det er foreningen Læsø Verdensarv, som har udarbejdet ansøgningen.

Men alt tyder på, at rejsen frem mod at komme på listen kan være lang.

Vil gavne Læsø

I 2022 kom man på tentativlisten, som en optagelse på UNESCO-s Verdensarvsliste forudsætter.

Mandag 26. august blev ansøgningen godkendt af Kommunalbestyrelsen og derefter af Slots- og Kulturstyrelsen, som har sendt ansøgningen til UNESCO's hovedkvarter i Paris.

Og det glæder Jess Jessen-Klixbüll.

- Det kan blive en blåstempling af vores historie her på Læsø, siger han.

Medlemmerne af UNESCO's Verdensarvskomité selv skal drøfte en mulig optagelse, før de tager kontakt til Jess Jessen-Klixbüll og resten af foreningen Læsø Verdensarv.

Læs også Dokumentar om tangtage på Læsø vinder international filmpris

Den proces kan tage flere år. Selv tror Jessen-Klixbüll på, at der kommer en afklaring i 2027.

- Dét at komme på Verdensarvslisten gør jo, at der kommer flere turister til, så vi skal blandt andet lægge en plan for, hvordan vi fortsat bevarer tangtaghsusene, hvis de kommer, forklarer Jess Jessen-Klixbüll.

Men selvom det tager sin tid, så har det stadig hjulpet, at man allerede er kommet på UNESCO's hjemmeside.

- Vi har haft besøg af både en fra Japan og USA. Ham fra USA sagde, at han var kommet til Danmark udelukkende for at se tangtagshusene, fortæller Jess Jessen-Klixbüll.

Og det vil også kunne blive en fordel for Læsø, hvor Jess Jessen-Klixbüll har oplevet stor opbakning til projektet fra de lokale beboere.

- Der er mange der kommer til Læsø om sommeren på grund af naturen. Det her vil kunne få turister til at komme hele året, fra hele verden, siger han.

I snart to uger har den populære Panoramarute i Bramslev Bakker ved Hobro været delvist lukket, efter et sammenstød mellem vandrere og et kvæg og dens kalv.

Mariagerfjord Kommune vil først åbne ruten igen, når alle dyrene er blevet lokket ud af ruten.

- Vi håber på, at vi kan åbne inden for et par dage. Men vi vil sikre, at der ikke er nogle dyr, før vi åbner, siger direktør for Teknik, Kultur og Klima i Mariagerfjord Kommune, Torben Ladefoged.

Men det har dog vist sig at være en udfordring for ejeren af kvæget, Jørgen Bak Rasmussen.

- Det er jo et enormt stort område, og der kan være flere kilometers afstand mellem dyrene. Og så er det nærmest som om, at de ved at vi lokker dem derfra, forklarer Jørgen Bak Rasmussen og tilføjer:

- Det græs de spiser derude er jo meget lækkert for dem. Det havde været lettere at lokke dem ud om vinteren, når græskvaliteten ikke er så god.

Han estimerer, at der stadig er 10-15 køer, som mangler at blive lokket ud af ruten, men det kommer til at tage noget tid.

Hvor lang tid, har Jørgen Bak Rasmussen ikke noget svar på.

- Det er ikke en maskine, som man bare lige kan flytte. Køerne er også skræmte, fortæller han.

En tvangsflytning, endeløse mailkorrespondancer og sagsakter på 12.000-15.000 sider.

Det er bare noget af det, der vidner om en konflikt, der har stået på i flere år mellem forældrene til udviklingshæmmede Anders Rytter Munk og Mariagerfjord Kommune.

Jeg synes, det er voldsomt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende

Bente Djørup, daglig leder, 'Hvem kan'

Han er 26, men har en IQ, der svarer til en fireårig, og derfor bor han på bostedet 'Hvem kan' i Als.

- Når man oplever at vise den tillid og levere en handikappet dreng, som vi har gjort, så oplever jeg, at den tillid bliver misbrugt, og den mishandling kommer til at gå ud over Anders. Så er det klart, at man reagerer, siger Anders' far, Poul Munk.

Forældrene mener, at kommunen ikke har givet Anders de rette tilbud og den rette behandling.

Læs også Anders bliver voldelig, når han er utryg: Alligevel skal han tvangsflyttes

Det kan man se ved, at Anders Rytter Munk, siden han er flyttet, har været voldelig mod sine pædagoger, og der er lavet flere end 100 magtanvendelser på ham, anfører forældrene.

- Når kommunen kalder det en konflikt, så er det jo fordi, at de i min verden accepterer, at man behandler en handikappet, som Anders er blevet behandlet, siger Anders' mor, Kirsten Pinstrup Rytter.

Må ikke være værge for sin søn

TV2 Nord har fået aktindsigt i Anders' - omfattende - sag, og det fremgår af sagsakterne, at Mariagerfjord Kommunes samarbejde med hans forældre i høj grad er præget af konflikt. Senest på Anders' nuværende bosted 'Hvem kan' i Als.

Derfor forsøger Mariagerfjord Kommune med familieretshusets hjælp, at få Poul Munk fjernet som værge for sin søn Anders.

Men Mariagerfjord Kommune vil ikke svare på spørgsmål om det.

- Det tænker jeg, at I ved alt om fra aktindsigten. Så hvis I vælger, at det er det, I fremlægger som medie, så må I selvfølgelig gerne det i samarbejde med forældrene, men jeg tænker ikke, det er vores opgave som kommune at føre den kommunikation via medierne, siger Kit Borup, der er chef for Social og Sundhed i kommunen.

Konflikt påvirker Anders negativt

Anders' far Poul Munk er irriteret over kommunens ønske om at fjerne ham som værge for sin søn, men han håber på, at det ikke kan lade sig gøre.

- Det er klart, at det er besværligt at have med nogen at gøre, der følger sagen, men jeg har et ansvar overfor Anders og også overfor resten af familien, og det er jeg nødt til at løfte, siger Poul Munk.

De omfattende sagsakter vidner om en konflikt, der indeholder endeløse mailkorrespondancer og referater fra møder - i alt mellem 12.000-15.000 sider.

Men Mariagerfjord Kommune mener, at de flere gange har forsøgt at mægle i striden blandt andet ved hjælp fra landets førende eksperter i den nationale specialrådgivningsorganisation Viso.

- Vi ville jo rigtig gerne have haft Viso ind over til at prøve at rådgive os og prøve og rådgive personalet om, hvordan vi skal tolke, hvordan Anders har det. Men det har ikke været muligt at opnå samtykke fra værgen til, at vi kunne få noget ekspertrådgivning udefra, forklarer Kit Borup.

- Når vi reagerer, så gør det jo, fordi vi har nogle oplevelser, enten fordi vi kan se, at Anders har det dårligt, eller fordi vi overværer nogle ting, som vi siger, kan det virkelig være rigtigt, siger Kirsten Pinstrup Rytter.

et magtmisbrug over for sådan en ung dreng, der simpelthen udelukkende har brug for hjælp

Poul Munk, Anders' far

- Har aldrig prøvet noget lignenede

Det fremgår også af aktindsigten, at Mariagerfjord Kommune og bostedet 'Hvem Kan' i Als mener, at den tilspidsede konflikt direkte påvirker Anders negativt.

- Jeg synes, det er voldsomt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, og jeg har arbejdet i psykiatrien i mange år. Det har jeg aldrig oplevet før, siger Bente Djørup, der er daglig leder af Anders' nuværende bosted 'Hvem kan'.

Men omvendt mener Anders' forældre, at de mange voldssager mod deres søn og de forskellige bosteders mange magtanvendelser mod Anders vidner om, at han bliver behandlet helt forkert.

- Det fortæller simpelthen en ukvalificeret indsats og et magtmisbrug over for sådan en ung dreng, der simpelthen udelukkende har brug for hjælp, siger Poul Munk.

Læs også Kommune erkender: Anders blev fejlplaceret

Det høje konfliktniveau har betydet, at Anders' far og værge i en periode har haft besøgsrestriktioner på bostedet Hvem Kan, hvor Anders bor nu - og altså har fået besked på at holde sig væk.

- Jeg har ikke på noget tidspunkt været ude efter forældrene, siger Bente Djørup.

Men det er jo en voldsom sanktion at sige til en far; du må faktisk kun komme gang om ugen?

- Ja, det er rigtigt. Men udgangspunktet er Anders, siger Bente Djørup.

Du kan læse starten på vores dækning om Anders i webdok'en her:

Læs også Da Anders flytter, tager hans liv en drejning: Nu koster han millioner